Vig Bio’s passere
Arbejdsopgaverne med filmforevisningen er med digitaliseringen ændret og bliver tilbudt interesserede passere, idet processen
med filmvisningen er væsentligt forenklet med det nye udstyr. Bestyrelsen vil i januar besøge alle passerhold, så vi i fællesskab
kan se på opgaverne i biografen. Alle som er interesseret i at betjene fremviserudstyret vil selvfølgelig få den nødvendige
oplæring og back up.
I samme forbindelse vil der blive udleveret de nye ”Aktivkort” 2012 til medlemmer som er passere.
Gruppen omkring filmforevisningen vil fremover være en arbejdsgruppe i lighed med andre arbejdsgrupper i biografen. Der bliver
således en arbejdsgruppe (Operatørgruppe) på max. 5 personer, som har ansvaret for at modtage og sende de digitale film. De sørger
ligeledes for at downloade til serveren samt sammensætte programmet for den enkelte film med trailershow etc.
Således skal den passer, der ønsker at fremvise en film sørge for at tænde udstyret, trykke start og tjekke at alt er som det skal
være, indtil hovedfilmen starter og herefter slukke efter forestillingen. Der er udarbejdet vejleding, som lægges på hjemmesiden
samt i biografen og det vil altid være muligt at få hjælp fra en ansvarlig person i biografen.
Denne proces er planlagt til at være på plads senest 1. april 2012. Vi håber inderligt, at I alle vil bakke op om disse ændringer
i biografens dagligdag.
For at passe på os selv og hinanden er der indkøbt en safe-drop, et pengeskab hvor penge kan droppes i umiddelbart efter salg af
en forestilling – dette installeres i billetkontoret.
Det er ingen hemmelighed, at al forandring kan gøre ondt – alle ændringer er svære og måske vil nogle føle, at dette ikke fungerer –
så må I love os at stille spørgsmål og ring meget gerne til: