Kulturhuset Vig Bio

Hele Odsherreds biograf

Onsdagsfilm

Hvad vil folk sige

Plakat for filmen Hvad vil folk sige

Onsdag d. 25.04.2018

  • 10:30- Sal 1
    Billetter

    Menu 3 består af 1 mellem popcorn + 1 mellem sodavand

16-årige Nisha lever et dobbeltliv: Hjemme hos sin pakistanske familie er hun den perfekte datter, men når hun er ude med sine venner, er hun en normal, norsk teenager. En dag afsløres hendes dobbeltliv og to verdner kolliderer voldsomt, da hendes far tager Nisha i at kysse med sin norske kæreste.
For at sætte et eksempel, beslutter Nishas forældre sig for at kidnappe deres egen datter og placere hende hos slægtninge i Pakistan. Nisha befinder sig nu et for hende fremmed land, hvor hun må lære at tilpasse sig forældrenes levevis.
HVAD VIL FOLK SIGE er et rørende drama om det komplekse forhold mellem far og datter. Det er historien om en ung kvinde, der må finde sin egen vej i livet, og den 18-årige hovedrolleindehaver Maria Mozdah gør en imponerende debut på det store lærred.
I rollen som faren ses Adil Hussain, som flere måske vil genkende fra internationale succeser som LIFE OF PI.
HVAD VIL FOLK SIGE er instruktør Iram Haqs anden spillefilm. Hendes første film I AM YOURS havde premiere på Toronto International Film Festival og har modtaget flere internationale priser.
"Et godt stykke historiefortælling, som bliver endnu mere gribende, når man ved at historien er selvbiografisk" - Allan Hunter, Screen Int.
Kilde: Øst for Paradis

Længde: 1:46
Instruktør: Iram Haq
Skuespillere: Maria Mozhdah, Adil Hussein
Censur: Tilladt over 15 år

Luk solskinnet ind

Plakat for filmen Luk solskinnet ind

Onsdag d. 02.05.2018

  • 10:30- Sal 1
    Billetter

    Menu 3 består af 1 mellem popcorn + 1 mellem sodavand

Luk solskinnet ind er en unik romantisk komedie om den midaldrende kunstner, Isabelle, der som fraskilt mor leder efter manden i sit liv. Men det er ikke så nemt. Med en let desperation efter at (gen)finde den store kærlighed, indleder hun affærer med flere mænd, der dog alle har svært ved at leve op til hendes forventninger til den store kærlighed. Isabelle spilles forrygende af Juliette Binoche og rollelisten tæller af et væld af de allerstørste franske stjerner.
Kilde: Angel Film

Længde: 1:34
Censur:

The Journey

Plakat for filmen The Journey

Onsdag d. 09.05.2018

"The Journey” er den sande fortælling om et ekstraordinært møde mellem to uforsonlige fjender på hver sin side af den brutale og mangeårige konflikt i Nordirland – politikeren og præsten fra Democratic Unionist Party Ian Paisley og Sinn Fein politikeren Martin McGuinness. Ian Paisley og Martin McGuinness bliver afbrudt under en fredsforhandling pga. et uvejr og tvunget til at eskortere hinanden på en kort køretur gennem landet. Alle håber, at denne tur vil få de to til at nærme sig hinanden og således for evigt ændre historiens gang. For hvis det lykkes, er der håb for fred i Nordirland…
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:35
Instruktør: Nick Hamm
Skuespillere: John Hurt, Timothy Spall, Colm Meaney
Censur: Tilladt over 11 år

The Music of Silence

Plakat for filmen The Music of Silence

Onsdag d. 16.05.2018

Filmen MUSIC OF SILENCE er baseret på Andrea Bocellis egen biografi . Andrea Bocelli blev født med grøn stær og var så godt som blind ved fødslen
Ret hurtigt blev musik en væsentlig del af den unge mands interesser og opdagelsen af at hans stemme var ham givet af englene samt det faktum at han begyndte at spille klaver i 6 års alderen
gjorde ham hurtigt kendt i og omkring hans fødeby Lajatico i Toscana, hvor han vinder flere talentkonkurrencer . I 12 års alderen bliver han erklæret for fulstændig blind efter et uheld på en fodboldbane.
Efter normal skolegang begynder han at læse jura , men ved siden af dette kunne man stadig høre ham synge på de lokale barer , bl.a. popmusik..
Hans store gennembrud kommer da den italienske sanger Zuchero søger talenter til en duet der skal indspilles med Luciano Paverotti… da de hører båndet med Andrea Bocelli åbner døren sig pludselig til alle verdens store scener…

Filmen er instrueret af Michael Radford , der er mest kendt for sin instruktion af den italeinske film ”Postbudet”
Andrea Bocelli spilles i filmen af Toby Sebastian ( Game of Thrones) I rollen som coach og mentor ser vi Antonio Banderes
Andrea Bocelli dukker selv op i filmens slutning.

Længde: 1:55
Censur:

C'est la Vie

Plakat for filmen C'est la Vie

Onsdag d. 30.05.2018

For brud og brudgom er det den vigtigste dag i deres liv. Men for cateringfyren Max, fotografen Guy og entertaineren James er det en aften som alle andre – ligesom det er for alle de andre medarbejdere på det ekstravagante slot udenfor Paris, hvor bryllupspar valfarter til for at fejre den store dag.

Pierre og Helena er et af de par, som har bestemt sig for at markere deres ja til hinanden på slottet. Fra morgenstunden til næste dags solopgang følger vi deres bryllupsfest, gennem øjnene på dem, som virkeliggør denne magiske oplevelse. Og selvfølgelig går alting ikke, som de havde forestillet sig det.

Eric Toledano og Olivier Nakache, duoen bag det verdensomspændende mega-hit ”De urørlige”, er tilbage med en ny komedie, der er en hyldest til livet, kærligheden og kaosset derimellem.

Længde: 1:57
Instruktør: Eric Toledano, Olivier Nakache
Skuespillere: Jean-Pierre Bacri, Jean-Paul Rouve, Gilles Lellouche
Censur: Tilladt for alle