Torsdag d. 01.02.2018

Stalins død

Plakat for filmen Stalins død
  • 17:00- Sal 1
    Billetter

    Berlingske 5 stjerner. "'Stalins død' er dybt underholdende, tragisk og tankevækkende, med sylespidse replikker, der leveres med smittende overskud af de bedste af de bedste ..." (Louise Kidde Sauntved)

Armando Iannucci er kongen af politisk satire – både på film og i serieform. Sidst vi oplevede ham i biografen gjaldt det ’In the Loop’, der blev anmeldt som ’elitegymnastik for lattermusklerne’. Det samme kan man roligt sige om ’Stalins død’, som udspilles omkring despotens sidste tæppefald i 1953 og ikke mindst stiller skarpt på de politiske rænkespil, der følger. Jeffrey Tambor, Michael Palin og Steve Buscemi er blot nogle af de stærke navne, der befolker rollelisten i en hysterisk morsom film, der ikke uden grund har trukket sammenligninger med Kubricks mindst lige så vanvittige ’Dr. Strangelove’.
Kilde: Camera Film

Længde: 1:46
Instruktør: Armando Iannucci
Skuespillere: Jason Isaacs, Olga Kurylenko, Andrea Riseborough
Censur: Tilladt over 11 år

Darkest Hour

Plakat for filmen Darkest Hour
  • 19:30- Sal 1
    Billetter

    Danmarkspremiere

    Viser du din gamle billet fra du har set Dunkirk i Vig Bio, får du 20% rabat på billetten til Darkest Hour. Filmen ’Darkest Hour’ er et historisk drama om Storbritanniens premierminister Winston Churchill, som vil lede et angreb mod Hitlers hær i de første år af Anden Verdenskrig. Nazisternes ustoppelige krigsmaskine ruller henover Vesteuropa og truslen om invasion er nært forestående, og befolkningen er uforberedt, kongen er skeptisk, og Churchills eget parti konspirerer imod ham. Premiereministeren står nu over for sin mørkeste time, da han skal samle en nation og forsøge at ændre forløbet af verdenshistorien. Skuespilleren Gary Oldman skal portrættere statsmanden og har tidligere arbejdet med samme produktionsselskab på spion-thrilleren Dame, Konge, Es, Spion, som han modtog en oscar-nominering for. Mere omtale af ’Darkest Hour’ følger...

Få dage efter at Winston Churchill er blevet udnævnt som Storbritanniens premierminister, står han over for sit livs mest omskiftelige og definerende udfordring: Skal han forhandle en fredsaftale med Nazityskland, eller stå fast og kæmpe for en nations idealer, selvstændighed og frihed. Nazisternes ustoppelige krigsmaskine ruller henover Vesteuropa og truslen om invasion er nært forestående. Befolkningen er uforberedt, kongen er skeptisk, og hans eget parti konspirerer imod ham. Churchill står over sin mørkeste time, da han skal samle en nation og forsøge at ændre forløbet af verdenshistorien.
Kilde: UIP

Længde: 2:05
Instruktør: Joe Wright
Skuespillere: Gary Oldman, Ben Mendelsohn, Lily James
Censur: Tilladt over 11 år