Kulturhuset Vig Bio

Hele Odsherreds biograf

Senior Bio

Kulturhuset Vig Bio har et tilbud til kommunens ældre og pensionister.

Tilbuddet hedder SeniorFilmklubben, også kendt som Senior Bio.

Klubben viser hver forårs- og efterårssæson fire film.

Ved hver forevisningsdag er der 3 forestillinger:

  • Kl. 9.15 til ca. 11.30 med kaffe og en sandwich, pris kr. 240,-
  • Kl. 12.00 til ca. 14.00 med kaffe og en sandwich, pris kr. 240,-
  • Kl. 14.30 til ca. 16.30 uden efterfølgende traktement, pris kr. 200,-

Ved alle 3 forestillinger vises samme film. Ovennævnte pris er for alle 4 film (se programmet/afstemningen nederst på siden)

Medlemskab af Senior Bio er en forudsætning for at deltage. Man er automatisk medlem, når man har købt billet til alle 4 forestillinger i en sæson.

Vi fortsætter med unummererede pladser! Køb billetten her på hjemmsiden. 

Med venlig hilsen

Senior Bio udvalget

Køb af billetter til forår 2020: PROGRAM KLIK HER
Billetter til Kl. 9.15 KLIK HER
Billetter til Kl. 12.00 KLIK HER
Billetter til KL. 14.30 KLIK HER
Næste forestilling mandag 3. februar 2020, kl. 9.15 og kl. 12.00 samt kl. 14.30 hvor vi viser "Kollision"
 

Resumé

'Kollision' er et dansk drama med Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil i hovedrollerne.

Vi følger Leo, der leder en stor virksomhed, er gift og har to dejlige børn. Hans tilværelse falder dog snart voldsomt fra hinanden, da en tragedie indtræffer. Derefter følger en svær og barsk skilsmissesag, som går ud over alle - især parrets lille datter Liv.

'Kollision' er et bevægende drama, der udforsker en familie i opløsning, en mands kamp imod systemet og desperate menneskers forsøg på at finde mening og håb, når alting ramler.

Avaz-brødrene Mehdi, Milad og Misam, der står bag som instruktør, manusforfatter og producer, slog i 2017 igennem med deres debutfilm Mens vi lever, som blev blev skabt udenom det etablerede støttesystem - og blev en succes.

Ligesom i 'Mens vi lever' er også denne historie inspireret af virkelige begivenheder. Foruden Lie Kaas og Stenspil ses et drømmehold af skuespillere med Sebastian Jessen, Nicolas Bro, Rasmus Bjerg, Bodil Jørgensen, Henning Jensen og Tommy Kenter på rollelisten. (Copyright: kino.dk)

RESULTATET AF AFSTEMNINGEN DEN 4. NOVEMBER 2019:

De 4 film vi skal se, forår 2020:

Fredag den 3. januar - Ser du månen, Daniel (83 stemmer)

Mandag den 3. februar - Kollision (103 stemmer) 

Tirsdag den 3. marts - Jagtsæson (99 stemmer)

Fredag den 3. april - Flugten fra Østtyskland (83 stemmer)
Rækkefølgen er med forbehold.

Stemmefordelingen på de 4 sidste film:

Ninna - 80 stemmer
Fishermans´s Friends - 69 stemmer
Downton Abbey - 67 stemmer
Mandskoret - 61 stemmer