Onsdag d. 10.04.2019

On the Basis of Sex

Plakat for filmen On the Basis of Sex

Fra Participant Media (Spotlight, The Help) kommer den utrolige men sande fortælling om, hvordan Ruth Bader Ginsburg – lang tid før hun fik sin plads i den amerikanske Højesteret – stod op for sig selv, sin familie og en helt ny generation af amerikanske kvinder.

I ånden fra filmene Hidden Figures og The Post følger ON THE BASIS OF SEX den lilles kamp mod den store. Filmen følger Ruth Bader Ginsburgs (Felicity Jones) rejse fra at være en af de første kvinder nogensinde, der blev indskrevet på den prestigefulde Harvard Law School, til at overvinde århundreders kønsdiskrimination, alt imens hun skabte en familie sammen med sin mand, Marty (Armie Hammer).

Mens Ginsberg kæmper for sin plads i et mandsdomineret juridisk system, møder hun sin karrieres største udfordring i form af en skelsættende sag om kønsdiskrimination, i sin kamp for at skabe lige rettigheder for alle amerikanere – kvinder som mænd.

Felicity Jones og Armie Hammer står i spidsen af et fantastisk cast, der også omfatter Justin Theroux, Sam Waterston og Kathy Bates.

On the Basis of Sex får dansk biografpremiere til marts 2019, ikke lang tid efter 25-årsdagen for Ginsburgs udnævnelse som højesteretsdommer i USA – som kun den anden kvinde nogensinde.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 2:00
Instruktør: Mimi Leder
Skuespillere: Justin Theroux, Felicity Jones, Armie Hammer
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Green Book

Plakat for filmen Green Book

GREEN BOOK er baseret på en virkelig historie om et livslangt venskab og er et lunt feel good drama med masser af humor.

Da den italiensk-amerikanske udsmider Frank Anthony Vallelonga, også kendt som Tony Lip (Viggo Mortensen), bliver hyret som chauffør og bodyguard for den sorte klavervirtuos Dr. Don Shirley (Mahershala Ali), der skal på en koncertturné fra New York til Sydstaterne, må de gøre brug af en Green Book – en rejseguide og vejledning i hvilke restauranter og hoteller, der tager imod afroamerikanske borgere i 60’ernes USA – for at sikre at Shirley ikke nægtes servering, ydmyges eller trues på livet.

Sat i 60’ernes USA, præget af racisme og borgerrettighedsbevægelsen, bliver Tony og Don konfronteret med racehad og deres egne fordomme og får øjnene op for alt det, de har til fælles. Det, der starter som en to måneder lang turné, præget af nødvendighed, fører til etableringen af et smukt, livslangt venskab.

Længde: 2:10
Instruktør: Peter Farrelly
Skuespillere: Viggo Mortensen, Linda Cardellini, Mahershala Ali
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år