Søndag d. 30.06.2019

Kæledyrenes hemmelige liv 2 - Med dansk tale

Plakat for filmen Kæledyrenes hemmelige liv 2 - Med dansk tale

Hvis du troede, at kæledyrs liv bare bestod i at være nuttede og i øvrigt dase hele dagen, mens deres ejere er på arbejde … så tager du grueligt fejl. Terrieren Max prøver at komme overens med nogle alvorlige ændringer i sit liv; hans ejer er blevet gift og har fået en lille rolling, Liam, som Max bliver helt besat af at beskytte. Det giver han nervøse trækninger. Det giver ham endnu flere at være på familietur på landet sammen med gadekrydset Duke, for her møder de hundeintolerante køer, fjendtlige ræve og en frygtindgydende kalkun. Heldigvis møder de også en gamle gårdhund, der deler lidt livsvisdom med Max, så han kan komme lidt ned på jorden igen og give Liam lidt løsere tøjler. I mellemtiden er det op til Max’ ven, der ukueligt pomeranian Glitter at redde Max’ yndlingslegetøj fra en katteinficeret lejlighed, hvortil hun rekrutterer sin egen katteven Chloe, der er blevet lidt for afhængig af katteurt. Endelig er den nuttede, men bindegale kanin Snefnug blevet overbevist om, at han er en superhelt, efter at hans ejer har udstyret ham med en superheltepyjamas. Han får rig lejlighed til at bevise for sig selv – og andre – om der virkelig er en superhelt gemt i ham, da den frygtløse Shis Tzu beder om hans hjælp på en farlig mission.
Og således sker der de mest utrolige ting i ”Kæledyrenes hemmelige liv 2”, når deres ejere ikke er hjemme. Men samtidig ting, som kæledyrene for alt i verden ikke vil have deres ejere til at opdage. Hele menageriet fra det oprindelige eventyr er tilbage – plus et par nye helte og skurke samt en masse problemer, der udfordrer kæledyrenes opfindsomhed og mod. Anders Matthesen, Mich Øgendahl, Uffe Holm, Trone Dyrholm, Mette Lindberg og Szhirley er de danske stemmer.
Kilde: UIP

Længde: 1:25
Instruktør: Chris Renaud, Jonathan del Val
Skuespillere: Anders Matthesen, Mich Øgendahl, Szhirley, Uffe Holm, Trone Dyrholm, Mette Lindberg
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

De frivillige

Plakat for filmen De frivillige

Den berygtede erhvervsmand og jetsetter Markus Føns er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald af en gruppe rockere med forbindelser til hans mere lyssky forretningsforbindelser, vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte. I denne afdeling har de et fængselskor, hvor den indsatte Niels er selvudnævnt korleder. Markus beslutter at blive en del af koret, men der går ikke længe, før han ligger i åben kamp med Niels om pladsen i toppen af hierarkiet. Det er ikke en kamp, der udkæmpes med muskler, men med list, tyranni og højskolesange.
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:33
Instruktør: Frederikke Aspöck
Skuespillere: Anders Matthesen, Søren Malling, Jacob Lohmann, Christopher Læssøe
Censur: Tilladt for børn over 11 år