Mandag d. 16.12.2019

Jojo Rabbit

Plakat for filmen Jojo Rabbit
  • 17:00- Sal 1
    Billetter

    Biografklub Danmark

    Biografklub Danmark film Alle medlemmer af Biografklub Danmark får 50% rabat på egen samt en ledsagers billet. Café Vig Bio tilbyder: Stegt landkylling med hvide kartofler, sylt og hønsesovs som ugens menu. HUSK at bestille bord tlf. 5931 5146

En yderst charmerende, satirisk komedie med noget på hjerte. JOJO RABBIT er instruktør Taika Waititis (Thor: Ragnarok (2017) og The Hunt for the Wilderpeople (2016)) anti-hads satire, der med 2. Verdenskrig som bagtæppe følger den unge, ensomme Hitlerjugend-dreng JoJo (Roman Griffin Davis), hvis verdenssyn bliver vendt på hovedet, da han opdager at hans mor (Scarlett Johansson) skjuler en ung, jødisk pige (Thomasin McKenzie) på loftet. Kun med hjælp fra sin idiotiske fantasiven, Adolf Hitler (Taika Waititi), må JoJo konfrontere sin egen blinde nationalisme.
JoJo Rabbit er en yderst charmerende, satirisk komedie, der med humor som våben udstiller had og blind fanatismes absurditet. Samtidigt hylder filmen tolerance og kærlighed på tværs af alder, religion, race og køn. Filmen vandt publikumsprisen ved Toronto International Film Festival 2019 og i de øvrige roller ses stjerner som Sam Rockwell, Rebel Wilson, Alfie Allen og Stephen Merchant.

Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:48
Instruktør: Taika Waititi
Skuespillere: Scarlett Johansson, Roman Griffin Davis, Thomasin McKenzie
Censur: Tilladt for børn over 15 år

Sorry We Missed You

Plakat for filmen Sorry We Missed You
  • 19:30- Sal 1
    Billetter

    Danmarkspremiere

    Café Vig Bio tilbyder: Stegt landkylling med hvide kartofler, sylt og hønsesovs som ugens menu. HUSK at bestille bord tlf. 5931 5146

Ricky og Abby Turner slider hårdt for at forsørge familien med to børn, efter finanskrisen ramte og gjorde en ende på deres drøm om at eje et lille hus. Da Ricky får chancen for at blive pakkebud på en såkaldt nul-timers kontrakt, uden løn men med honorar per leveret pakke, øjner han muligheden for at skabe bedre levevilkår for familien. Abby er ansat i hjemmeplejen og forsøger at give de ældre og handicappede borgere en smule værdighed. Men tidsplanen er stram, og som timeansat er der ingen garanti for arbejdstid, sygedage eller mulighed for flex. Familien Turner har altid haft et stærkt sammenhold og værnet om deres stolthed, men da børnene Seb og Liza kommer i problemer, er bristepunktet snart nået.

Socialrealismens store mester, Ken Loach, leverer igen et filmisk opråb om arbejderklassens levevilkår i Newcastle. I sin over 40-årige filmkarriere har Loach sat fokus på de udstødte på samfundets bund med film som blandt andre ’My Name is Joe’, ’The Angel’s Share’ og Guldpalmevinderen ’Jeg, Daniel Blake’.

Kilde: Scanbox

Længde: 1:40
Instruktør: Ken Loach
Skuespillere: Kris Hitchen, Debbie Honeywood, Rhys Stone, Katie Proctor
Censur: Tilladt for børn over 15 år