Lørdag d. 15.08.2020

Luna og den magiske krystal

Plakat for filmen Luna og den magiske krystal
  • 15:00- Sal 1
    Billetter

    Danmarkspremiere

    Det er kun muligt at købe billetter på vores hjemmeside, ikke bestille. Køb venligst hjemmefra og hjælp os med at undgå kø, så vi kan passe på hinanden. Der indsættes automatisk et ledigt sæde både til højre og venstre for dit køb af billetter.

Luna er ikke et helt almindelig lille pindsvin. Hun er sprængfuld af energi og har en næsten for levende fantasi. Hun elsker at fortælle historier til alle der vil lytte (ikke altid lige frivilligt), og fælles for alle hendes fortællinger er, at Luna altid får tegnet sig selv som den frygtløse heltinde, der redder dagen. Så da skovens dyr opdager, at den magiske vandsten er forsvundet, og at skoven står over for en tørke, føler Luna sig forpligtet til at få den tilbage fra bjørnekongen, der stjal den. Så nu skal Luna bevise, at hendes mod er lige så stort som hendes mange fortællinger giver udtryk for. Med på missionen er Lunas ven, egernet Tjum, og de må hurtigt lære at arbejde sammen som et hold, da de to usandsynlige helte pludselig tager afsted på deres livs eventyr!
Kilde: Angel Films

Længde: 1:22
Censur:

Vores mand i Amerika - med danske undertekster

Plakat for filmen Vores mand i Amerika - med danske undertekster
  • 17:00- Sal 1
    Billetter

    Biografklub Danmark

    Det er kun muligt at købe billetter på vores hjemmeside, ikke bestille. Køb venligst hjemmefra og hjælp os med at undgå kø, så vi kan passe på hinanden. Der indsættes automatisk et ledigt sæde både til højre og venstre for dit køb af billetter. Indtastning af Biografklub Danmark rabat muligt under køb af billet.

9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og give den danske befolkning friheden tilbage.

VORES MAND I AMERIKA har et stærkt cast af både danske, amerikanske og britiske skuespillere med Ulrich Thomsen i front og Mikkel Boe-Følsgaard i rollen som hans allierede – advokaten Povl Bang-Jensen. Derudover medvirker bl.a. Denise Gough som Kauffmanns hustru Charlotte, Zoë Tapper som Charlottes søster Zilla samt Henry Goodman og Nicholas Blane i rollerne som hhv. Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill.

Kilde: Filmcompagniet

Længde: 1:48
Instruktør: Christina Rosendahl
Skuespillere: Ulrich Thomsen, Mikkel Boe Følsgaard
Censur:

Wild Rose

Plakat for filmen Wild Rose

Rose-Lynn har en blakket fortid og en fabelagtig stemme. Selvom hun er født og opvokset i Glasgow, brænder hun for den upolerede countrymusik fra USA, der består af tre akkorder og sandheden om livet. Hendes store drøm er at flytte til Nashville og slå igennem som sanger, men drømmen om at stå på The Grand Ole Opry med skinnende cowboystøvler og eget band, synes meget langt væk, når man bor i Skotland, er alenemor til to og arbejder som rengøringskone. Med hjælp fra sin chef, som skaffer Rose et møde med en legendarisk radiovært ved BBC og et par hårde verbale sandheder fra sin mor, Marion (Julie Walters), er Roses vej til lykken måske kortere end hun tror.
Rose spilles af stortalentet Jessie Buckley, der har begejstret publikum og anmeldere verden over med sin autenticitet og fremragende sangstemme. ’Wild Rose’ er en original og opløftende film om familie, livsdrømme og musik, der kommer direkte fra hjertet.
’Wild Rose’ er med i Biograf Danmark.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:40
Instruktør: Tom Harper, Wild Rose
Skuespillere: Sophie Okonedo, Julie Walters, Jessie Buckley, Matt Costello, Jane Patterson
Censur: Tilladt for børn over 11 år