Besøg af instruktør Christina Rosendahl 

Forpremiere Onsdag 1/5 kl. 16.45 - Fuld af kærlighed m/DK tekster

Efter filmen kl. ca. 18.45 vil instruktør Christina Rosendahl, besvare spørgsmål fra salen.

Instruktør Christina Rosendahl (‘Vores mand i Amerika’, ‘Idealisten’) har taget personligt afsæt i sin egen smertelige erfaring med misbrug i familien, og skabt en, smuk, indsigtsfuld film om at genfinde tilliden og kærligheden til hinanden efter det svære opgør – ligesom det er en film om en ung kvinde, der må finde modet til at følge sine egne drømme.

På overfladen ligner de en helt almindelig dansk familie. Men efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver
faren (Lars Ranthe) mødt med et ultimativt krav fra sin kone (Stine Stengade) og deres tre børn: Stop med
at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen.

Og pludselig står den bare 20-årige Sofia (det unge stjerneskud Viilbjørk Malling Agger) midt i en dyb livskrise. Hun påtager sig ufrivilligt ansvaret for at holde sammen på sin familie, netop som hun ellers var på vej ud i et selvstændigt liv som ung voksen med veninder, kæreste og rejseplaner.

For selvom hendes far vender ædru hjem efter 5 ugers afvænning som et sundere og mere taknemmeligt menneske, er han måske ikke længere så livlig og farverig, som da han drak. Det synes Sofias mor i hvert fald ikke.

De mentale tømmermænd, som de begge to har sparet op over mange år, får nu deres forhold til at knage og brage - og igen er Sofia nødt til at være den voksne i familien. Men før Sofia kan hjælpe andre, må hun lære sine egne grænser at kende.

Kilde: SFD

Skuespillere: Lars Ranthe, Viilbjørk Malling Agger, Stine Stengade

Instruktør: Christina Rosendahl

Genre: Drama

Længde: 01:50

Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år

 

Vig Bio anbefaler - Pigen der fortalte film

Danmarkspremiere på Lone Scherfigs nye film Pigen der fortalte film er en rørende og varm film om den 10-årige Maria, der med levende og medrivende genfortælling af film, bliver samlingspunkt i en lille chilensk landsby og derigennem bringer lys og håb under Pinochets kvælende diktatur.

Bente Elvert, formand

Synopsis: Lone Scherfigs PIGEN DER FORTALTE FILM er en hyldest til biografen og filmmediets magi og dets evne til at samle mennesker og give håb.

Den unge Maria bor med sin familie i en afsides minelandsby i Chiles ubarmhjertige Atacama-ørken. Der er dog et sted i denne golde verden, hvor magien lever: Den lokale biograf. Men da en eksplosion i minen brutalt forandrer familiens liv, har de efterfølgende kun råd til at sende ét familiemedlem i biografen.

Det bliver Maria, med hendes store talent som historiefortæller, der får opgaven at se filmene. Før hun ved af det, er hendes livlige genfortællinger samlingspunktet for hele byen, der lider under politisk uro og mere end nogensinde før har brug for eskapisme og håb.

Filmen er et smukt og ambitiøst tidsbillede af 60’ernes og 70’ernes Chile, og på rollelisten finder man Daniel Brühl, kendt fra bl.a. GOOD BYE, LENIN! og INGLOURIOUS BASTERDS, og THE ARTIST-skuespilleren Bérénice Bejo.

Kilde: Scanbox

Orig. titel: The Movie Teller

Skuespillere: Daniel Brühl, Bérénice Bejo, Antonio Torre

Instruktør: Lone Scherfig

Genre: Drama

Længde: 01:56

Søndag den 5/5 kl. 10.30: Opera - La Rondine

Puccinis sjældent spillede mesterværk La Rondine kommer på det store lærred i Apollon med Angel Blue og Jonathan Tetelman i hovedrollerne.

Den anerkendte sopran Angel Blue er den sofistikerede franske kurtisane Magda, over for tenoren Jonathan Tetelman, der får sin Met-debut som Ruggero, en idealistisk ung mand, der tilbyder hende et alternativ til sit liv i overflod. Den bittersøde kærlighedshistorie byder på et partitur, der kombinerer charmen fra en wiensk operette med romantikken og hjertesorgen fra italienske klassikere som La Bohème og La Traviata .

Maestro Speranza Scappucci dirigerer Nicolas Joëls art deco-inspirerede produktion, der transporterer publikum fra hjertet af det parisiske natteliv til en drømmeagtig vision af den franske riviera i 1920’erne. Sopranen Emily Pogorelc og tenoren Bekhzod Davronov – som begge får deres Met-debut – runder rollebesætningen som Lisette og Prunier.

Længde:02:47

Har du spørgsmål, send mail til Filmgruppen@vigbio.dk

 

Baby Bio - Jagtsæson 2 - I medgang og modgang

Onsdag den 8/5 kl. 10.30 m/lys skelne og lavere lyd.

Alle er velkomne, dog skal man kunne acceptere babyerne kan give lyd fra sig under filmen.

Trioen Eva, Marlene og Bella er tilbage i en hylende morsom og tåkrummende 2’er, hvor bryllupsklokkerne får frit spil. Eva har mistet sit job, og det kører ikke rigtigt for hende. Til gengæld er Marlene blevet forfremmet, og Bella skal giftes med Evas eksmand – hvilket kun gør det hele meget værre. Men så øjner Eva muligheden for endelig at få sig et nyt job ved at arrangere Bellas polterabend. Det bliver på ingen måde den polterabend-weekend, som Bella havde drømt om, og den ender bogstavelig talt i bål og brand. Eva må nu kæmpe for at holde sammen på både karriere, kærlighed og venskab i både medgang og modgang. JAGTSÆSON 2 - I MEDGANG OG MODGANG er en varm, skør og pinlig dansk komedie, der kommer ind under huden på sine sjove, skrøbelige og langt ude karakterer. Publikum kan igen se frem til at krumme tæerne, mens de tre kvinder gennemlever alt fra veninde-misundelse, hjertesorger, midtvejskriser og utilstrækkelighed.

Skuespillere:Lærke Winther, Martin Bo Lindsten, MILLE DINESEN, Stephania Potalivo, Lars Ranthe, Rasmus Botoft, Bertil Smith

Instruktør: Peter Molde-Amelung

Genre: Komedie

Længde:01:30

Aldersgrænse: Tilladt for børn over 11 år

Livsnyderaften - Forpremiere - "Fuld af kærlighed" m/DK tekster

Fredag den 10. maj kl. 16.30

Døren åbnes kl. 16.30, hvor vi byder på en velkomstdrik m. chips.

Kl. 17.00  Forpremiere på Fuld af kærlighed

Kl. 19.00 2-retters BistroF menu

Forret:Frikassé laksesoufflé boller i sprød butterdej med cremet velouté sauce på blommevin, frisk løvstikke og spirer.

Hovedret: Quiche Printemps med ventrèche bacon – Forårstærte med fransk bacon.

Maden serveres i Café og foyer ekskl. drikkevarer. Kr. 355,-.

Med Biografklub Danmark rabat kr. 305,-

 

Begrænset antal spisende gæster!

HUSK at reservere bord i BistroF i Vig Bio • Tlf. 59 31 51 46

FORPREMIERE - Wicked Little Letters

50% rabat for medlemmer af Biografklub Danmark 

KUN tirsdag 14/5 kl. 17 TILBUDT OM EKSTRA FILM TIL HALV PRIS, alle andre er selvfølgelig også velkommen, dog til fuld pris.

Billetter kan købes via hjemmesiden, eller i biografen - OBS I skal medbringe kvittering på at I er medlem af Biografklub Danmark, denne skal vises ved døren.

Synopsis Wicked LIttle Letters

Da indbyggerne i den lille landsby Little Hampton - inklusiv den meget konservative Edith - ud af det blå begynder at modtage små modbydelige breve med posten, falder mistanken straks på den viltre Rose.

Brevene er skandaløse og med et sprogbrug, som selv den værste havnearbejder ville modsætte sig. Et sprogbrug som imidlertid sagtens kunne tillægges Rose, men er det nu også hende, der står bag?

Sladderen løber stærkt i den lille by, men da Rose pludselig risikerer at miste forældreretten over sin lille datter, beslutter en gruppe kvinder sig for at opklare mysteriet om afsenderen bag de mystiske breve.

Kilde: SF Studios

Orig. titel: Wicked little Letters

Skuespillere: Olivia Colman, Jessie Buckley, Timothy Spall, Alisha Weir, Eileen Atkins

Manuskript: Johnny Sweet

Instruktør: Thea Sharrock

Genre: Drama, Komedie

Længde:01:41

Back to Black_poster
Back to Black
BACK TO BLACK er en hyldest til Amy Winehouse – en af de mest ikoniske og savnede stjerner i det 21. århundrede. Det er den ekstraordinære historie om Amys tidlige liv, vejen til berømmelse og tilblivelsen af det banebrydende album ’Back to Black’. Fortalt fra Amys perspektiv, giver filmen et ærligt indblik i kvinden bag fænomenet og hendes dæmoner. Marisa Abela personificerer Amy i Sam Taylor-Johnsons film, der stiller skarpt på vor tids berømmelsesmaskin...
Billetter
Hammarskjöld_poster
Hammarskjöld
I 1961 har Dag Hammarskjöld et år tilbage i sin stilling som FN's Generalsekretær. Efterfølgende skal han flytte til sit hus på Österlen og nyde den længe ventede frihed. Samtidig raser den kolde krig for fuld kraft, og brændpunktet er Congo. Dag Hammarskjöld påtager sig opgaven at formidle fred og enhed i landet. En umulig opgave, ifølge mange. En selvmordsmission, ifølge andre. Kilde: Nordisk Film
Billetter
Jeanne du Barry_poster
Jeanne du Barry
Maiwenn spiller grevinde Jeanne Du Barry, som bruger sin intelligens og udstråling for at nå til tops i samfundet. Hun bliver kong Ludvig XV's favorit, de forelsker sig, og mod al anstændighed og etikette flytter du Barry til Versailles, hvor hendes forhold til kongen skandaliserer hoffet.
Billetter
Birthday Girl_poster
Birthday Girl
BIRTHDAY GIRL udspiller sig på et krydstogtskib på vej mod Caribien. Nanna har inviteret sin datter Cille og hendes bedste veninde med på et krydstogt for at fejre Cilles 18-års fødselsdag. Forventningerne er høje, og de har store planer for dagene om bord på krydstogtet. Men allerede første nat forvandles deres drømmeferie til et mareridt, da Cille bliver fundet, udsat for et overgreb. Chokeret indser Nanna, at hun selv må agere, for at sikre at retfærdig...
Billetter
Fuld af kærlighed - Med danske tekster_poster
Fuld af kærlighed - Med danske tekster
På overfladen ligner de en helt almindelig dansk familie. Men efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren (Lars Ranthe) mødt med et ultimativt krav fra sin kone (Stine Stengade) og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen. Og pludselig står den bare 20-årige Sofia (det unge stjerneskud Viilbjørk Malling Agger) midt i en dyb livskrise, der ikke engang er hendes egen. Hun påtager sig ufrivilligt ansvaret for a...
Billetter
Kalak - Med danske undertekster_poster
Kalak - Med danske undertekster
”Kalak” er baseret på Kim Leines selvbiografiske debutroman af samme navn, og instrueret af det svenske stortalent Isabella Eklöf, som blandt andet er kendt for at have instrueret ’Holiday’ (2018) og skrevet manuskriptet til Ali Abassi’s film ’Grænse’ (2018). Jan er på flugt fra sig selv efter at være blevet seksuelt misbrugt af sin far som ung. Nu bor han i Grønland med sin lille familie og arbejder som sygeplejerske. Men han føler sig langt væk fra Køben...
Mere info

Nyhedsbrevstilmelding

Få tilbud og information om kommende premierer