BLIV FRIVILLIG I VIG BIO

Vig Bio er Odsherreds eneste biograf! En biograf hvor vi viser et bredt udvalg af film – fra storslåede Hollywood-film til spændende nichefilm.

VORES FRIVILLIGE ER HJERTET I VIG BIO

Uden frivilliges indsats kunne vi ikke skabe den gode biografoplevelse, vi er stolte af - og sikre at vi fortsat har en biograf i området! Hos os hjælper frivillige med en bred vifte af opgaver, og hver indsats gør en stor forskel.

ET TÆT FÆLLESSKAB

Vi er mere end bare en biograf – vi er et engageret fællesskab. Vi mødes både til hverdagsopgaver og arrangementer for os frivillige, hvor vi fejrer vores passion for oplevelsen, vi sammen skaber for vores gæster.

KOM OG VÆR MED

Vi er altid glade for at byde nye frivillige velkommen til vores 'flok'.

Foruden at være biografpasser, er der mange muligheder.

Har du hænderne skruet rigtigt på, genial til at arbejde på computer, elsker at lave events/happenings, skriver de skarpeste tekster til sociale medier eller gør rent som ingen anden - så vil din indsats være guld værd i Vig Bio.  

Hør mere på kontakt@vigbio.dk