Ungeklubben i Vig Bio 🎬✨

Et nyt fællesskab for unge fra 13 år og opefter

Fra oktober åbner Vig Bio dørene til en helt ny Ungeklub! Klubben er for dig, der vil være en del af biografens liv – både foran og bag kulisserne.

Her får du indflydelse, ansvar og mulighed for at prøve kræfter med alt det, der sker i biografen: fra teknik og kiosk til planlægning af særlige events.

Ungeklubben er et kreativt og socialt samlingspunkt, hvor film er omdrejningspunktet.

  • Du er med til at bestemme, hvilken film der skal vises

  • Du lærer at klargøre film og bruge biografens teknik

  • Du står bag disken i kiosken – og kan være med til at udvikle nye idéer

  • Du kan arrangere events for andre unge i byen

Vores voksne frivillige skaber rammerne og er altid klar som backup – men det er jer unge, der har teten!

Ungeklubben mødes hver onsdag i lige uger.

Første møde:
Onsdag den 22. oktober kl. 16.00 – 19.30
Vi mødes i Vig Bio, og aftenen slutter med visning af den film, som klubben har valgt.

Praktisk info

  • Alder: Fra 13 år og opefter

  • Kontingent: 150 kr. pr. år

  • Pladser: Begrænset antal – først til mølle!

Sådan bliver du medlem

Vil du være med?
Skriv til ungeklub@vigbio.dk for at stille spørgsmål eller søge om optagelse.

Kontaktperson: Kathrine Keldebæk